Vestas må vente på kenyansk mega-ordre
Først i begyndelsen af 2012 ventes Lake Turkana Wind Power at have finansieringen på plads.
Allerede i 2009 indgik Lake Turkana Wind Power en eksklusivaftale med Vestas , men siden er ordren og ikke mindst finansieringen trukket i langdrag.
Nu skubbes den endnu et stykke ud i fremtiden. Ifølge EPN og Ritzau Finans bliver ordren nu tidligst effektueret i 2012.
- Vi venter at kunne indgå en finansieringsaftale i marts eller april 2012 og at have fuld produktion af 300 MW et år senere, sagde Lake Turkana Wind Powers bestyrelsesformand Carlo Van Wageningen, ifølge Business Daily og Ritzau Finans, under en præsentation af projektet i Durban.