23948sdkhjf

Bayer MaterialScience' CEO i København

CEO Patrick Thomas, Bayer MaterialScience, var vært ved en briefing om fremtidens innovative brug af råmaterialer med lave omkostninger.
Patrick Thomas mødtes med journalister fra hele Skandinavien, Finland, Baltikum og Rusland, for at drøfte aktuelle og fremtidige trends i materialer og hvordan produkter fra Bayer MaterialScience (BMS) bliver brugt som løsninger i en række globale ”megatrends”, herunder en voksende befolkning og klimaforandringer.

Han fortalte på mødet, at den globale automobil- og byggeindustri står over for en række udfordringer, som delvis vil kunne blive imødekommet med nye materialer og innovation.

- Vi tager innovation meget alvorligt hos BMS. Sidste år, lagde vi mere end 340 mio euro i R&D-aktiviteter, og mange af de faktorer der driver os er baseret på de globale megatrends. Nogle er oplagte, som fx den voksende befolkning, hvor den offentlige transport i byer og de typer af biler vi kører bliver stadig vigtigere, sagde han.

- Markedet for elbiler er voksende; letvægtsglas-løsninger og brug af kompositmaterialer i stedet for stål for at reducere vægten, bliver mere og mere populære. En tommelfingerregel siger, at hver gang du tager 10 % af vægten af en bil, forbedrer du dens energieffektivitet med 5 %, og det er præcis den slags områder, hvor polycarbonat spiller en stor rolle.

Stor fremtid for elbiler
Patrick Thomas fortalte de fremmødte, hvor vigtig den elektriske bilindustri sandsynligvis vil blive for BMS i fremtiden, især fordi der vil være flere brugere i byområderne. El-ladestationer vil blive mere almindelige, og virksomheden står i spidsen for bestræbelserne på at sikre, at dette sker.

En stor udfordring er at få den globale bilindustri til at fremskynde og dække den stigende efterspørgsel. Kineserne er førende på området med bildesignere, der er mere fremsynede end deres vestlige kolleger, hvorfor industrien under for Kina, ifølge Thomas, må bevæge sig endnu hurtigere.

Glas bliver traditionelt brugt i bildesign til bilruder, men det bliver vigtigt at udnytte polycarbonat til rudearealer. Prisen på polycarbonat svarer til lamineret glas, og i elektriske køretøjer kan et meget tyndere vindue anvendes pga. de lavere hastigheder ved bykørsel.

Plastic uden olie og gas
”Dream Production”-konceptet, som indebærer udnyttelse af kuldioxid til at producere plast, blev også præsenteret, og fulgt af en række spørgsmål om denne vigtige og yderst innovative nye proces.

- Denne teknologi tager i hovedtræk et skadeligt affaldsprodukt og forvandler det til en brugbar plastik uden brug af olie eller gas, sagde Thomas.

- Det er stadig i pilotfasen, men vil komme i produktion i 2015. Idéen med at bruge CO2 som råmateriale til at lave fx madrasser er virkelig interessant. Du åbner op for et område af kemien, som fundamentalt ændrer alt. Forestil dig at bruge denne type råvare til andre dele af den kemiske industri. Det er en helt anden måde at tænke på, hvordan vi tackler CO2 i fremtiden, sagde Patrick Thomas.

- Vi er en af verdens største producenter af kulstof-nanorør. Vi bruger dem i elektroder til bilbatterier, fordi de fungerer som en meget hurtig leder for elektroner, som er en attraktiv teknologi. På andre områder bruger vi dem i kompositmaterialer for at forbedre styrken, fortalte Patrick Thomas.

Byggeriet skal være mere effektivt
Han fortsatte med at tale om klimaændringer, og om byggebranchen, som et af verdens største energiforbrugsområder. BMS har arbejdet meget med bygningsejere for at tænke over, hvordan man kan forbedre bygningers effektivitet gennem virksomhedens Eco Commercial Building-program.

Han brugte eksempler som børnehaven i Monheim, Bayer-bygningen i Diegem i Belgien og Greater Noida i Indien, som i sidste uge modtog platin-certificering fra ”Leadership in Energy and Environment Design” (LEED). Den anerkendte pris er blevet udviklet af det amerikanske Green Building Council og har til formål at give bygningsejere og operatører en præcis ramme for at identificere og gennemføre konkrete og målbare grønne byggedesign, konstruktioner, drifts- og vedligeholdelsesløsninger. Selve bygningen har hidtil genereret mere energi, end den har brugt. Thomas konkluderede:

- Der er ingen tvivl om, at producenter i en bred vifte af industrier er nødt til at tænke ud af boksen og flytte væk fra den antagelse, at deres produkter skal være lavet af traditionelle materialer. Vi arbejder hårdt på at udvikle mere innovative og mere bæredygtige produkter, så vi alle har et mere komfortabelt liv nu og langt ind i fremtiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086