Ny storordre til Vestas
Den danske vindmølleproducent har landet en ordre på 409 MW i Brasilien.
Møllerne, der er af typen V150-4.2 MW, skal fordeles på Ventos do Piauí II- og Ventos do Piauí III-vindmølleparkerne i Serra do Inácio i delstaten Piauí i det østlige Brasilien.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren også en 20-årig serviceaftale.
For nylig rundede Vestas et salg på 10 GW med sine V150-4.2 MW-møller – alene i Brasilien har man leveret 3,5 GW med den seneste ordre.
De 409 MW skal efter planen leveres i anden halvdel af 2021 og være i drift i 2022.