23948sdkhjf

Stor fyringsrunde: Hydratech fyrer hver tredje danske ansatte

Mandag morgen blev alle ansatte på afdelingen i Vrå i Nordjylland kaldt til orienteringsmøde. Her fik de berørte - i alt 41 medarbejdere – udleveret et brev med beskeden, skriver Nordjyske.

- Det var en trist dag, en rigtig trist dag. Desværre. Men vi mener, at det er bedre at gøre det nu, hvor ordrerne ikke kommer ind, så vi kan tænke på den virksomhed vi skal drive fremadrettet, siger adm. direktør Knud Andersen, Hydratech Industries, til Nordjyske.

Årsagen er, at effekterne af COVID-19 og faldende olie- og gaspriser. Det har ramt kunderne og  Hydratech hårdt. Virksomheden producerer hydraulisk udstyr til vindmøller og til olie- og gassektoren.

Fyringsrunden betyder, at Vrå bliver medarbejderstaben reduceret fra cirka 110 til cirka 70. De fyrede er primært cnc-medarbejdere i produktionen og folk i montagen.

Vrå-fabrikken er en del af Hydratech Industries, som er en global virksomhed med produktionsafdelinger i Danmark og Kina samt service- og reparationsafdelinger i USA, Singapore og Norge. Der er i alt 450 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08