23948sdkhjf

Rival fortsætter investeringen i nyt grej

Rival har over de seneste 12 måneder fået leveret tre nye DMG Mori produktionsmaskiner – og senest en DMU 75 MonoBlock. 

- Hovedopgaven er klar for vores nye DMG MORI DMU 75 MonoBlock. Her skal laves opstart og indkøring af otte kritiske emner til vores nye norske kundes vigtige projekt til det danske forsvar, fortæller produktionschef Søren Djursland.

Klar strategi

Der er fuld fart på i produktionshallerne hos Rival.

- Det er afgørende, at vi ikke får spoleret det gode flow, vi har i produktionen, siger Søren Djursland.

- I forbindelse med opstart og indkøring af nye emner for en kunde i forsvarsindustrien har vi derfor vurderet, at vi har behov for yderligere kapacitet. Vi kunne også have valgt at køre det på vores nuværende udstyr. Men vi vil gerne ”både og”, så vi har set det nødvendigt – endnu engang – at investere i nyt for at lykkes både med vores nye kunde og med at fastholde vores nuværende kundeaftaler, fortsætter han.

Tæt samarbejde med DMG

Rivals nye 5-aksede maskine arbejder med op til 20.000 omdrejninger/minut og kan bearbejde emner op til 735x650x560 mm.

- Også på denne maskine har vi et tæt samarbejde med DMG Mori og Seco Tools om hele installationen og indkøringen, fortæller Søren Djursland.

- Det er banebrydende, at vi har et så tæt og åbent samarbejde. Vi forstår virkelig at udnytte hinandens styrker, hvilket gør det til en stor fordel for alle parter og ikke mindst vores kunder. Så samarbejdet er helt klart kommet for at blive, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078