23948sdkhjf

Landbrugsmaskine-fabrikanter trodser krisen

Specielt producenter af digitalt styrede landbrugsmaskiner oplever fremgang i afsætningen for øjeblikket.
Krisen har ellers været hård ved flere danske producenter af landbrugsmaskiner, men nu kan flere melde om overskud på niveau med før krisen. Det skriver Berlingske Business.

Hos Hedensted-virksomheden Bogballe har man lige offentliggjort et regnskab med et overskud før skat på 43 mio. kr., og hos kollegaen Bredal i Vejle endte man i 2010 med en bruttofortjeneste på 15 mio. kr. Begge resultater er på niveau med tiden før finanskrisen.

Vækst de næste 100 år
Den glædelige udvikling skyldes ifølge administrerende direktør for Bogballe, Nils Jørn Laursen, blandt andet, at landmændene i stigende grad efterspørger mere effektive landbrugsredskaber baseret på digital styring.

Men det skyldes også, at salget er bredt ud på en række store vækstmarkeder uden for Europa. Martin Richenhagen, topchef for tyske Agco, mærker en kraftig vækst i lande som Kina, Indien og Brasilien, og den kommer til at drive markedet fremad i lang tid.

- Min prognose er ganske entydig. De næste 100 år vil efterspørgslen efter landbrugsprodukter overstige udbuddet, og priserne vil gå op. Landmænd vil tjene ordentligt med penge og kunne investere, siger Martin Richenhagen til Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11