Vækst skabes af de mindre virksomheder
Vækstskaberne i dansk og europæisk erhvervsliv er underskoven af små og mellemstore virksomheder (SMV), ikke de største koncerner.
- Det er typisk sådan, at EUs indsats overfor erhvervslivet er tilrettelagt på en måde, så de største virksomheder også får de største fordele. Det skal vi have gjort op med. Det skal eksempelvis være langt lettere for mindre virksomheder at få del i de midler, der stilles til rådighed for at øge forskningsindsatsen i erhvervslivet, siger videnskabsminister Helge Sander (V) ifølge ErhvervsBladet i dag.