23948sdkhjf

Fejlberegnede projekter trak tæppet væk under Dansk Rustfri

Opdateret 9. september 07.12 

I fredags tog ejer Erik Østergaard konsekvensen og begærede Dansk Rustfri konkurs. Årsagen var en række projekter, hvor dækningsbidraget ikke var godt nok, skriver Jydskevestkysten.

Erik Østergaard satte sig ejerskabet og direktørstolen i selskabet i december 2019, og på det tidspunkt var Dansk Rustfri, ifølge direktøren, "skidt" kørende.

- Projektet, der gik galt, var regnet helt forkert. Indtægterne dækkede stort set kun materialer, siger Erik Østergaard, til Jydskevestkysten.

Til avisen fortæller han, at interesserede købere skal henvende sig til kurator, og lige nu er fokus at redde de 22 arbejdspladser.

Dansk Rustfri fremstiller skræddersyede produkter - primært specialtanke - til medicinal- og fødevarebranchen og til den kemiske industri. En stor andel går til eksportmarkederne.

I seneste offentliggjorte regnskabsår for 2018/19 havde Dansk Rustfri et resultat før skat på 1,3 mio. kr. og en egenkapital på godt to mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078