23948sdkhjf

Øget regional tilstedeværelse skal styrke innovationsindsatsen i hele Danmark

For at skabe et endnu bedre og endnu mere sammenhængende erhvervsfremmesystem er Innovationsfonden og de syv GTS-institutter (Teknologisk Institut, DHI, Force Technology med flere) nu gået sammen om en fysisk tilstedeværelse i erhvervshusene.

Indsatsen er især målrettet de virksomheder, der ikke på forhånd kender til, eller kun har et begrænset kendskab til Innovationsfonden og GTS-institutterne.

Som led i den politiske aftale om et styrket erhvervsfremmesystem fra 2018 blev der oprettet seks regionale erhvervshuse, der skal fungere som tværkommunale fysiske knudepunkter for erhvervsfremme.

Det betyder, at der nu er en samlet regional indgang for virksomheder, der gerne vil udvikle sig og have adgang til de højtspecialiserede tilbud, der bliver udbudt i hele landet.

Til gavn for innovative virksomheder

Den øgede fysiske tilstedeværelse i alle regioner af Danmark skal bane vejen for, at flere virksomheder med et behov for et innovationssamarbejde får adgang til Innovationsfonden og GTS-institutternes tilbud om både innovationsrådgvining og -finansiering.

Ved at tilknytte en medarbejder i hvert erhvervshus bliver Innovationsfonden og GTS-institutterne således lettere tilgængelige for virksomhederne.

Dermed bliver det nemmere at rådgive de regionale virksomheder om mulighederne for finansiering og samarbejder om forskning og innovation.

- Vores nye medarbejdere, som får fysisk arbejdssted hos de regionale erhvervshuse, bliver Innovationsfondens og GTS-institutternes fremskudte forposter og dermed centrale for et endnu mere sammenhængende innovations- og erhvervsfremmesystem. Med denne øgede regionale tilstedeværelse kan Innovationsfonden komme i dialog med endnu flere innovative virksomheder i hele landet - og derigennem bidrage til at løfte et endnu bredere felt af innovationskraft i Danmark til gavn for os alle, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør i Innovationsfonden.

- GTS-institutterne når bredt ud med sine ydelser til virksomheder i hele landet. Derfor giver det rigtig god mening for os at blive repræsenteret i de regionale erhvervshuse. De er døren ind til de virksomheder, der ikke allerede samarbejder med os eller andre i innovationsindsatsen. Jeg håber samarbejdet fører til, at endnu flere danske virksomheder kommer i gang med innovation. Det er vejen til succes ikke mindst i forhold til den grønne omstilling. Det styrker forretningen og skaber vækst og arbejdspladser overalt i Danmark, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen.

Innovationsfonden og GTS-institutterne er netop gået i gang med at finde de seks medarbejdere, som skal repræsentere de to aktører i de regionale erhvervshuse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.054