23948sdkhjf

SPX Flow Technology flytter servicecenter til Silkeborg

Den midtjyske leverandør af procesudstyr opruster i Silkeborg. Det skriver Midtjyllands Avis.

Det sker med flytningen af virksomhedens serviceafdeling i Kolding, der fremover får til huse i Silkeborg Maskinfabriks tidligere domicil i Silkeborg.

Maskinfabrikken gik konkurs i 2018 og blev siden overtaget af Jensen Metal, som nu har integreret aktiviteterne i sit eget domicil i Hasselager.

- I øjeblikket har vi to lokationer i Kolding, som i forvejen er i Silkeborg-regi rent organisatorisk. Det betyder, at vi, som det er i øjeblikket, lejer kvadratmeter og har energiforbrug flere forskellige steder. Nu samler vi i stedet tingene ét sted, nemlig i Silkeborg. Samtidig opnår vi også nogle synergier ved at samle knowhow i stedet for, at det er delt ud på flere forskellige lokationer, siger administrerende direktør Michael Vembye til Midtjyllands Avis.

I alt flytter 30-40 medarbejdere med til Silkeborg omkring 1. november.

Originalartikel: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/a2a02e34-010a-476f-bba9-027d06deba2a/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203