23948sdkhjf

Stor dansk stålgrossist køber AH Industries

Euro-Steel overtager nu det fulde ejerskab af AH Industries, der hører til blandt Danmarks største underleverandører.

Euro-Steel er grundlagt af brødrene Morten og Michael K. Larsen. Førstnævnte tiltræder også som direktør for AH Industries, mens den hidtidige medejer, Kim Kronborg Christiansen, træder tilbage fra posten.

Kim Kronborg bekræfter over for Metal Supply, at han samtidig er i gang med at sælge sin ejerandel i virksomheden i det, han betegner som et udramatisk ejerskifte.

Metal Supply har forsøgt at få en kommentar fra de nye ejere, men det er ikke lykkes.

- Vi har været inde det sidste års tid, og jeg har også overtaget chefposten. Vi har bare byttet rundt og sagt, at nu er vi nødt til at gøre tingene på en anden måde og gøre det anderledes, siger Morten K. Larsen til Energiwatch.

Store afskrivninger i 2019

Det første skridt til ejerskiftet blev taget sidste år, hvor Euro-Steel-ejere fik medejerskab i AH Industries. Med overtagelsen af det sidste af Kim Kronborg Christiansens og salgsdirektør Adrian Roy Willets's ejerandel, bliver Euro-Steel eneejer af underleverandøren fra Ribe.

På bundlinjen blev det i det seneste offentiggjorte regnskab, der dækker 2019, til et underskud før skat på 74,3 mio. kr., men det skyldes ifølge Kim Kronborg Christiansen, at der er foretaget en del nedskrivninger i datterselskaber i forbindelse med en omlægning af forretningsøkonomien.

AH Industries har tre danske afdelinger i Ribe, Horsens og Vejle og en kinesisk fabrik. Den danske del af koncern har cirka 160 ansatte. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078