23948sdkhjf

Formel 1-teknologi til personbiler

Kulfiberkompositter kan erstatte metalkomponenter i biler. Men fordi de er dyre at fremstille, bliver de primært brugt i racerbiler til fx Formel 1. Det skal der nu ændres på.
Samfundet kræver, at bilbranchen reducerer køretøjers brændstofforbrug og dermed også udledningen af CO2. Da man ikke ønsker at gå på kompromis med hverken sikkerhed, komfort eller præstationer, kan brændstofforbruget i stedet mindskes ved at gøre bilerne lettere.

I stedet for at producere bilers tag, paneler og motorhjelm af metal, kan man udskifte det med kulfiberforstærket plast, som er lige så stærkt og stift som stål eller aluminium, men meget lettere. Vælger man at anvende naturfiberkompositter, vil man kunne fremstille komposterbare komponenter.

Produktionstid skal reduceres
Men selv om ideen er god, har produktionstiden indtil videre været den største hindring for at udskifte metal med kulfiber- eller naturfiberforstærket plast.

- Det tager typisk flere timer at fremstille eksempelvis et tag af kulfiberplast i god kvalitet, men ved at optimere materialevalg, processer og udstyr vil vi forsøge at reducere produktionstiden til fem minutter. Vi vil automatisere processen og eksempelvis få plasten til at flyde hurtigt ind i fibrene og hærde hurtigt, forklarer erhvervspostdoc Morten Rask.

Han skal over en treårig periode udvikle en massefremstillingsproces, som virksomheden har søgt patent på. Målet er, at det skal være lettere at fremstille natur- og kulfiberkompositter til brug i bilbranchen.

Vil udvide kundekreds
Projektet skal udføres i samarbejde med virksomheden House of Composites ApS, som allerede producerer de lette, stærke kompositløsninger til motorsporten. Direktør for House of Composites Tim M. Hansen ser store muligheder:

- Vi har kontakt til en række potentielle kunder blandt andet i automobilbranchen, som er meget ivrige efter at anvende de lette, stærke kompositløsninger. Projektet vil derfor gøre det muligt for os at udvide vores kundekreds fra motorsporten til hele den masseproducerende automobilsektor.

Bent F. Sørensen fra Risø DTU, der ligesom Tim M. Hansen skal fungere som mentor for Morten Rask, mener, at projektet har stor videnskabelig interesse:

- Der vil være en del udfordringer i at nå projektets ambitiøse mål, så Morten Rask vil komme til at forske i en række produktionsrelaterede parametre, såsom hvordan plastmaterialet bedst kan forenes med fibrene. Det skal desuden dokumenteres, at processen giver de nødvendige komposit- og overfladekvaliteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25