23948sdkhjf

NKT indgår tre årig rammeaftale med svensk forsynings-gigant

NKT har indgået en rammeaftale på levering af lav- og mellemspændingskabler til forsyningsselskabet Ellevio

Den fireårige aftale omfatter kabler med spændingsniveauer fra 1 kV til 36 kV, som Ellevio skal bruge til at fortsætte den omfattende udskiftning af luftledninger og til modernisering af nettet i byområder omkring Stockholm.

Rammeaftalen mellem NKT og Ellevio dækker lav- og mellemspændingskabler og løber altså indtil 2024 med option på yderligere tre år.

Mangeårigt partnerskab

For NKT og Ellevio er rammeaftalen, der blev underskrevet for nylig, en fortsættelse af et langt samarbejde, der omfatter mere end blot levering af lav- og mellemspændingskabler.

- Vores mangeårige partnerskab med Ellevio omfatter også et tæt samarbejde om udviklingen af nye produkter og metoder til at fremtidssikre elnettet. Dele af infrastrukturen er ved at være forældet og skal derfor moderniseres og udvides for at kunne klare den stigende efterspørgsel på elektricitet, siger Peter Magnusson, med ansvar for salg til forsyningsselskaber i Norden

En del af den løbende modernisering i Sverige er at gøre elnettet mere robust ved at erstatte luftledninger med jordkabler for at mindske risikoen for strømsvigt på grund af stormskader. Derudover er en stigende urbanisering i Stockholm med til at drive investeringer i elnettet, da der opstår nye bykvarterer, hvilket fører nye veje og tunneller med sig. Samtidig skal større byer allerede nu indregne et stigende antal elbiler i forhold til elnettets fremtidig kapacitet. 

Ellevio er et af de største forsyningsselskaber i Sverige og leverer strøm til mere end 960.000 kunder i Midtsverige herunder Stockholm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104