23948sdkhjf

Som de første i vindindustrien: Polytech opnår særlig certificering  

Vindmøllebranchen og den grønne omstilling rimer på hinanden. Hos Polytech, der er leverandør til vindmølleindustrien, optræder de FN’s 17 verdensmål (SDG’erne) centralt i virksomhedens forretningsmål og -strategi, skriver Bramming-virksomheden. 

Polytech er gået så langt med SDG’erne i forretningen, at virksomheden netop er blevet SDG-certificeret af den anerkendte auditør Bureau Veritas – i øvrigt som den første virksomhed overhovedet i den internationale vindmøllebranche.

- Vi har valgt at blive verdensmålscertificeret for at understrege overfor vores kunder, samarbejdspartnere og ansatte, at vi går helhjertet ind i at fremme FN’s 17 verdensmål. Bæredygtighed og ansvarlighed er en essentiel del af de produkter og services, vi tilbyder. Virksomheder uden en markant positiv holdning til SDG´erne vil på sigt blive uinteressante for både medarbejdere og kunder, forklarer CEO Mads Kirkegaard, der globalt står i spidsen for cirka 800 medarbejdere.

- Derudover er verdensmålene en fremragende ramme til at sikre fokus på de områder, hvor vi i Polytech kan gøre den største forskel. For Polytech er det helt essentielt, at vi tager aktiv del i at forbedre de sociale og klimamæssige udfordringer, verden stadig står i.

 Fakta om verdensmålscertificeringen:

- En certificeringsordning fra Bureau Veritas Certification, der dokumenter virksomheders implementering af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

- Virksomhedens indsats med kortlægning, udvælgelse og implementering af verdensmålene screenes og bedømmes efter fastlagte kriterier

- Lever virksomheden op til de fastlagte krav, modtager virksomheden efterfølgende et verdensmålscertifikat

Efter certificeringen gennemføres årlige vedligeholdelsesbesøg for at dokumentere den videre indsats for at opnå verdensmålene

Verdensmålene som et strategisk fundament

For Polytech er certificeringen kun et første skridt på en lang SDG-rejse, der får omsiggribende betydning for vindmøllevirksomhedens forretningsstrategi.

- I vores 2025 strategi er alt fra produktudvikling, produktion, processer og procedurer blevet gennemgået for at sikre, at de har verdensmålene for øje, påpeger Mads Kirkegaard.

Polytechs fokus på verdensmålene og certificeringen er desuden altafgørende for fastholdelse og ikke mindst tiltrækning af arbejdskraft på den internationale scene, understreger Mads Kirkegaard.  

Det er den internationale certificeringsvirksomhed Bureau Veritas, der står bag og auditerer SDG-certificeringen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095