Godt år hos midtjysk producent af gyllespredere
Viborg-virksomheden Gøma, der producerer gyllespredere, kom ud af regnskabsåret 2019/2020 med et overskud før skat på 4,3 mio. kr. Det var mere end en tredobling fra året før, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Gøma startede egen produktion af gyllevogne i 2017 efter 40 års forhandlersamarbejde med Samson, og det er den beslutning, der nu kan ses i regnskabet, fortæller administrerende direktør Søren Jensen.
- Det er klart, at det har været noget af en omstilling at gå fra at være en ren forhandlervirksomhed til at være producent, men årets resultat viser, at det er vi efterhånden blevet ganske gode til, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.
Han forventer en vækst i omsætningen på 15-20 procent i 2020/2021, og dermed ingen negativ påvirkning fra coronakrisen.
Originalartikel: https://viborg-folkeblad.dk/artikel/lokal-virksomhed-h%C3%B8ster-frugten-af-flere-%C3%A5rs-m%C3%A5lrettet-indsats
mio. kr. | 2019/20 | 2018/19 |
---|---|---|
Bruttoresultat | 37,2 | 31,1 |
Driftsresultat | 8,0 | 4,4 |
Resultat før skat | 4,3 | 1,1 |
Årets resultat | 3,2 | 0,7 |
Balancesum | 134,4 | 138,4 |
Egenkapital | 33,8 | 34,1 |
Antal ansatte | 72 | 76 |
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. juli 2020 |
Artiklen er en del af temaet Regnskab.