23948sdkhjf

6 millioner til udvikling af nordjysk mølleindustri

Vindklyngen Hub North har modtaget 6 mio. kr. til udvikling af mølleindustrien i det nordjyske.
Det er EU's Socialfond, der har bevilget penge til den nordjyske vindklynge, Hub North. Det betyder, at fremtiden er sikret – i hvert tilfælde i de næste tre år, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Netværket Hub North startede for et par år siden ved et kick-start-møde på Aalborg Havn . I dag har netværket 115 medlemmer.

Øge konkurrenceevnen og samarbejdet
Pengene skal være med til at øge konkurrenceevnen og styrke samarbejdet i og omkring de nordjyske virksomheder, der leverer til vindmølleindustrien. Derudover skal netværket være med til at kortlægge behovet for testfaciliteter i Nordjylland. I sidste ende skal Hub North være med til at skabe arbejdspladser i det nordjyske, og dét er noget, der skaber interesse.

- Det er accelereret fra 0 til i dag 115 medlemmer, så vi er blevet et godt, stærkt netværk, fortæller Henrik Wadmann, der understreger over for Nordjyske, at selv de store spillere som Vestas og Siemens værdsætter netværket og de kompetencer, der tilbydes.

Ser nødvendigheden af samarbejde
Hos Aalborg Samarbejdet, der også er en del af HUB North, tager man mod bevillingen med kyshånd og forklarer, hvorfor så mange virksomheder pludselig har fattet interesse for at være medlem af netværket.

- Virksomhederne har indtil nu sikret forretningsudviklingen på egen hånd, men den globale konkurrence betyder, at der er rigtig mange om buddet, og det er nødvendigt at samarbejde strategisk, så både store og små virksomheder fortsat kan være med og leve op til de nye og større krav, der stilles, forklarer projektleder Vibeke Lei Stoustrup fra Aalborg Samarbejdet.

Ud over støtte i form af 6 mio. kr. får Hub North i projektperioden også støtte i form af timer fra Aalborg Universitet, Force Technology samt de lokale erhvervskontorer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078