Undergrunden kan blive ny guldgrube
Hvis CO2 indfanges fra de store udledningssteder, kan den transporteres og gemmes i undergrunden. Dansk Industri presser på for at få arbedjet i gang.
En del af løsningen på den uønskede store mængde CO2 i undergrunden er at pakke den væk i undergrunden.
"Det vil være en omkostningseffektiv løsning, der kan blive en guldgrube for Danmark," mener Dansk Industri.
Baggrunden er naturligvis, at vi i mange årtier har haft stor økonomisk gavn af den olie og gas, som lå gemt i den danske undergrund.
"Det er ved at være slut, men vi kan også få glæde af vores undergrund i fremtiden. Her ligger en vigtig del af løsningen på klimaudfordringerne, for den danske undergrund er nemlig ideel til lagring af CO2 - også kaldet CCS," lyder det fra Dansk Industri i rapporten.
- Vi har allerede et stort kendskab til den danske undergrund via data, som er blevet indsamlet i forbindelse med søgningen efter olie og gas. Derfor ved vi, at vi har store områder både til lands og til havs, som egner sig godt til den CO2-lagring, der kan spille en afgørende rolle for den nødvendige grønne omstilling, siger Lars Henrik Nielsen, der er statsgeolog ved GEUS.
CO2-lagring i undergrunden er en velkendt teknologi, som allerede er i brug i lande som Norge og USA, og som eksempelvis Storbritannien og Holland vil satse stort på i de kommende år.
1000 års CO2-udslip
I følge de nuværende estimater er der i vores undergrund plads til mindst 1000 års udledning af CO2 fra de 15-20 største udledere i Danmark. Så der er både potentiale for at lagre dele af den hjemlige CO2-udledning og eventuelt også for at importere og lagre udenlandsk CO2, hvilket på sigt kan blive både en god klimaløsning - og forretning for Danmark.
- På den længere bane bliver det sandsynligvis nødvendigt at fjerne noget af den CO2 fra atmosfæren, vi allerede har udledt. Det kan gøres ved anvende CO2-fangst på biobrændselsanlæg og på affaldsafbrændingsanlæg og herved opnå en negativ udledningseffekt, siger Lars Henrik Nielsen.
En ufarlig løsning
Den danske undergrund består mange steder af porøs sandsten dækket af et tykt lersegl. Ved CO2-lagring bliver CO2 i flydende form pumpet ned i sandstenens mange små hulrum, mens lerlaget ovenover fungerer som et effektivt låg. Allerede i dag bliver denne type depoter brugt til at lagre naturgas i Danmark - og det har fungeret uproblematisk de seneste 30 år.
- Der er stort set ingen risiko forbundet med CO2-lagring i undergrunden. CO2 er jo hverken brændbar eller eksplosiv, som den naturgas, vi allerede lagrer, er. Den værste, der kan ske, er, at den siver ud igen. Så det skal vi naturligvis overvåge. Men risikoen er meget lille, når CO2’en er lagret under de rette forhold, påpeger Lars Henrik Nielsen, som også understreger, at der er strenge krav i lovgivningen og i EU´s CO2-lagringsdirektiv.
Befolkningen skal informeres
Lars Henrik Nielsen mener, at det er vigtigt at informere befolkningen om teknologiens sikkerhed og positive klimaeffekt, så fremtidige projekter ikke bliver bremset på grund af folkelig modstand. Det skete for ti år siden med et projekt i nærheden af Aalborg. I dag er klimabevidstheden heldigvis vokset, og det er godt, for Lars Henrik Nielsen ser ingen vej uden om CO2-lagring, hvis Danmark skal nå sine klimamål.
- Store dele af transportsektoren kan vi elektrificere og derved fortrænge fossile brændsler, men det kommer til at tage en del år at omstille den tunge trafik og industri fra fossile brændsler til grøn energi. Endvidere udleder en del industri såkaldt proces-CO2, som skabes under produktionen uanset, om der anvendes grøn energi. Så CO2-lagring er et nødvendigt redskab i forhold til at nå regeringens 70 procent målsætning i 2030, siger han.
Artiklen er en del af temaet Industri&Energi.
