23948sdkhjf

Corona-nedlukning sender 53 hjem hos Karstensens Skibsværft

Nedlukningen af syv nordjyske kommuner betyder også at Karstensens Skibsværft i Skagen ikke kan stille med fuldt hold i de kommende uger. Det skriver Nordjyske.dk.

I alt 47 timelønnede og seks funktionærer pendler ind til værftet over kommunegrænsen og kan derfor ifølge henstillingerne fra regeringen ikke møde op på arbejde.

På værftet undrer direktør Kent Damgaard sig over retningslinjerne.

- Vi synes ikke, retningslinjerne er helt entydige. Det er lidt pudsigt, at man gerne må rejse 50 kilometer sydpå (fra det nordligste til det sydligste punkt i Frederikshavn Kommune, red.), men du må eksempelvis ikke bevæge dig 50 kilometer vestpå, siger han til Nordjyske.dk.

Værftet bliver endda ekstra ramt idet en del af underleverandørerne også er ramt af restriktionerne.

Originalartikel: https://nordjyske.dk/nyheder/frederikshavn/skibsvaerft-tvunget-til-at-sende-53-hjem-det-bliver-alvorligt/5fd85435-9b57-489e-9a37-524bf3e94914

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109