23948sdkhjf

Knækket af corona: Dansupply Automation er gået konkurs

Det himmerlandske projekthus Dansupply Automation har begæret sig konkurs. Begæringen skete 2. november, og i øjeblikket arbejder kurator Lars Møgelvang Hansen, advokat og partner hos Palsgaard, Møgelvang og Johannsen Advokater med behandlingen af konkursboet.

Ifølge kurator er det konsekvenserne af corona-virussen, der har trukket tæppet væk under selskabet, som har specialiseret sig inden for automatisering, montage og produktion af de enkelte komponenter i projekterne.

- Det er min klare opfattelse, at coronaen har været skyld i, at nogle projekter er blevet udskudt, og det har dermed presset selskabets likviditet, siger Lars Møgelvang Hansen.

Taler med interesserede

Arden-virksomheden havde 14 ansatte, da egenbegæringen skete. Driften er nu sat på pause, mens kurator arbejder på at finde en ny ejer til virksomheden.

 - Vi er i gang med at finde en køber, og der er flere, der har meldt interesse. Lige nu er vi gang med at vise frem og holde møder, fortæller Lars Møgelvang Hansen.

- Det er altid sådan, at man helst skal det have i gang i relativt hurtigt igen, så projekterne kan blive færdiggjort. Så vi arbejder på, at der kan ske en forholdsvis hurtig overtagelse.

Selskabet har et par år på bagen, og i seneste offentliggjorte regnskab havde virksomheden et resultat før skat på knap 430.000 kroner. Egenkapitalen var på over 800.000 kroner.

Dansupply Automation opstod af resterne af et tidligere selskab, der også gik konkurs. Det skete tilbage i slutningen af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093