23948sdkhjf

S.H. Værktøjs-maskiner lander ny agenturaftale

Med nyt agentur fra Tongtai Machine & Tool Co., Ltd. er S. H. Værktøjsmaskiner nu eneforhandler af de taiwanske drejebænke og bearbejdningscentre i Danmark, Norge og Sverige.

Med det nye agentur tager den nordjyske forhandler af værktøjsmaskiner endnu et skridt mod ambitionen om at kunne levere industrimaskiner til ethvert behov.

- Tongtai er internationalt anerkendt og laver solide kvalitetsmaskiner. Derfor er vi stolte af at kunne tilføje dem til vores sortiment, og med lager i Holland kan maskiner leveres på bare 8-10 dage og reservedele indenfor 24 timer. Vi håber på snart at se en positiv udvikling i coronasituationen, så vi kan invitere interesserede til demonstration på vores lager i Pandrup, siger direktør Steen Hedegaard.

Tongtai producerer et bredt udvalg af maskiner til metalbearbejdning, herunder CNC-drejebænke, CNC vertikale maskineringscentre, vertikale c- og tapping-centre. Tongtai blev etableret i 1969 og har siden bredt sig til hele verden med over 85 agenter på verdensplan og en omsætning på over 385 millioner dollars.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078