23948sdkhjf

Vestas-chef skifter branche og bliver fragtdirektør

Vestas siger farvel til sin vicedirektør for Global Supply Chain. Senest 1. marts tiltræder 42-årige Søren Holck Pape i stedet som divisionsdirektør for NTG Nordic Transport Group, hvor han får ansvar for luft- og havdivisionen.

Det oplyser NTG i en fondsbørsmeddelelse torsdag eftermiddag.

- Det glæder mig at kunne byde Søren velkommen til NTG. Søren bidrager med enorm erfaring fra flere stillinger inden for transport- og logistikbranchen, og det passer perfekt til hans nye rolle hos NTG, udtaler Michael Larsen, koncerndirektør for NTG.

Søren Holck Pape har ellers kun været hos Vestas siden maj i år. Udnævnelsen sker samme dag, som NTG offentliggjorde et regnskab for tredje kvartal, der næsten ikke lod sig mærke af den verdensomspændende coronakrise.

I sin nye rolle som chef for 'Air & Ocean Division' skal Søren Holck Pape arbejde med at "realisere NTG's vækstpotentiale ved at støtte den fortsatte organiske vækst i eksisterende datterselskaber, etablere nye start-ups og fremme opkøbsstrategien", skriver NTG i selskabsmeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086