23948sdkhjf

Iværksætterpris til LBS Stål

Den nordjyske underleverandør er blevet kåret til Årets Iværksætter af Vækst Jammerbugt. Det skete ved et online-arrangement tirsdag, skriver erhvervshuset på sin Facebook-profil.

LBS Stål var nomineret for andet år i træk.

”I et presset marked har de via en udpræget dialogbaseret kundetilgang øget deres indtjening betragteligt, uden at det er på bekostning af medarbejdertrivslen”, lød det i indstillingen.

LBS Stål blev stiftet i slutningen af 2017 og drives i det daglige af Preben Lausten og Lasse Have Nielsen, der også er medejere.

Virksomheden er specialiseret i laserskæring, bukning, kantpresning og svejsning, og tidligere på året udvidede man fabrikken i Pandrup med yderligere 300 kvadratmeter.

LBS Stål vandt erhvervsprisen foran kommunikationsvirksomheden GoCommunication og fiskebutikken Thorupstrand Fiskehus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093