23948sdkhjf

MME Nordic henter ny direktør hos liftproducent

MME Nordic har ansat Mogens Guldberg Røn som ny administrerende direktør per 1. december.

Han afløser Leif Amby, en af virksomhedens grundlæggere, som har været leder af virksomheden siden etableringen i januar 2016.

Mogens Røn har en baggrund som ingeniør og kommer til MME Nordic med ledelseserfaring fra snitfladen mellem teknologi, supply chain og salg fra en række større virksomheder i det nordvestjyske. Senest har han været en del af Smart Lift i Nykøbing Mors.

MME Nordic, der er leverandør af maskiner til det internationale marked for medicoudstyr og –produkter, er de seneste to år vokset jævnt. I 2019 lød overskuddet før skat på 1,4 millioner kroner.

Virksomhedens afsæt har været de stærke kompetencer inden for udvikling og bygning af maskiner, som gennem en årrække er opbygget i Thisted-området af Oticon, Coloplast med flere. I dag er disse virksomheder flyttet væk fra området, men behovet for maskiner og produktionsanlæg er voksende på det globale marked.

- Vi er på vej mod en yderligere vækst og har behov for at styrke ledelsen med en person med stærke kompetencer til at videreudvikle og styrke driften af vores virksomhed. Det er samtidig en klar konsolidering af vores strategi for et generationsskifte inden for de nærmeste år, udtaler bestyrelsesformand Poul Henrik Larsen.

Poul Henrik Larsen overlader i forbindelse med direktørskiftet posten som bestyrelsesformand til Leif Amby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071