Tyske metal-job til Vejle
[i]Den amerikanske Koncern Eaton Corporation flytter produktion af systemkomponenter til sit danske selskab Eaton Holec i Vejle. Det er en tysk fabrik koncernen lukker til fordel for Danmark.[/i]
Eaton overtog i foråret 2003 en række virksomheder fra den britiske Delta-koncern inden for elektronik, og bl.a. Holec A/S med hovedsæde i Vejle og en afdeling i Glostrup samt den tyske fabrik. På det tidspnukt vidste man, at der var overproduktion på fabrikkerne, og det var ventet, at den tyske produktion skulle flyttes. At de så blev til Vejle, var ikke helt planlagt.
- Det er vi selvfølgelig glade for, fordi det er en slags blåstempling af vores virksomhed, siger Louise Even, HR-manager hos Eaton Holec, der dermed når op på omkring 140 medarbejdere i Danmark, til ErhvervsBladet.