23948sdkhjf

Brimas på opkøb

Den østjyske smede- og maskinfabrik Brimas har overtaget virksomheden Grouleff DK.

Grouleff DK, der er leverandør af udstyr og komponenter til medicinalindustrien, bliver nu en del af Brimas-familien, og Brimas ”lægger nu et lag på” i forhold til at gå fra at være 100 procent underleverandør til nu også, at være producent og leverandør af færdige produkter.

God samarbejdspartner

For cirka et år siden kunne Brimas fortælle den samme historie om, at ”godt samarbejde er endt med overtagelse af en virksomhed”. Det var i forbindelse med overtagelsen af den 70 år gamle virksomhed Svend Hansen og Søn.

Nu – et år senere – har et mangeårigt godt samarbejde med Grouleff DK medført, at Brimas har købt aktiviteterne og stiftet selskabet Grouleff Medical.

Brimas har, siden virksomhedens start for 22 år siden, været 100 procent underleverandør af kundespecifikke specialopgaver i rustfri stål, aluminium og jern, hvor kunderne primært er placeret i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

- Brimas, som man kender det i dag, vil fortsætte fuldstændig uændret fortæller Thomas Iversen, der er administrerende direktør i både Brimas og det nystiftede Grouleff Medical. - Men købet af Grouleff DK giver gode muligheder for yderligere vækst for Brimas, idet Brimas kommer til at fungere som totalleverandør for Grouleff Medical, hvor de typiske ydelser vil være laserskæring, kantbukning, CNC-fræsning, CNC-drejning, samt montage og test. Herudover er det klart, at med den position og det navn, som Grouleff har skabt i branchen, vil Brimas også få nye muligheder for yderligere forretning og vækst, fortsætter Thomas Iversen.

Grouleff-ejer fortsætter i nyt setup

Stifteren af Grouleff DK, Jørgen Grouleff, har livslang erfaring indenfor røntgen- og MRI-løsninger (Magnetic Resonance Imaging) til health care-sektoren, og det er den erfaring, der har skabt grundlaget for den position, som Grouleff DK har med sit forhandlernetværk i det meste af verden.

- Vi har i mere end 20 år udviklet produkter og løsninger til health care-sektoren. Det er særligt specialprodukter såsom ”trolleys” og ”tables” til patient-håndtering, men også en række andre specialløsninger til de mange forskellige løsninger, der findes indenfor den branche, hvor vi har specialiseret os, som er røntgen og MRI. Den seneste løsning, vi har udviklet for en engelsk kunde, er en løsning til brystscanning, hvor patienten ligger ned og bliver scannet ved hjælp af en scanningsenhed, der er påmonteret en ”Grouleff Medical Trolley”, siger han.

- Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet med Brimas, som vi har brugt som underleverandør i mange år. Vi får en masse synergi ved at samle forretningerne under samme tag, og så kan jeg få mulighed for at koncentrere mig 100 procent om salg og udvikling, som er det, jeg virkelig brænder for, slutter Jørgen Grouleff.

Virksomheden og medarbejderne er flyttet fra adressen i Silkeborg til Satellitvej 10 i Horsens.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078