23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny vicedirektør i Innovationsfonden

Ole Sinkjær er per 1. januar 2021 blevet ansat som ny vicedirektør i Innovationsfonden.

Han får det ledelsesmæssige ansvar for fondens Innobooster Plus-afdeling, der dækker det populære SMV-program Innobooster og fondens erhvervsforskerordninger. Han bliver også en del af fondens ledergruppe, der med ansættelsen af den nye vicedirektør nu er fuldtallig.

Ole Sinkjær kommer fra en stilling som afdelingschef i Krüger, der udvikler, rådgiver om og leverer bæredygtige og teknologiske løsninger indenfor blandt andet vandrensning, biogasproduktion og ressourcegenvinding til en række kunder, herunder industrier og forsyningsselskaber.

Fondens nye vicedirektør har tidligere været ansat i Miljøstyrelsen, Arla Foods og – før skiftet til Krüger – i rådgivningsvirksomheden Cowi som seniorprojektleder på miljøområdet.

Ole Sinkjær er uddannet civilingeniør inden for Miljøteknologi og Teknisk Miljøledelse fra henholdsvis Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han har derudover lederuddannelser, blandt andet Babson Executive Education i Boston.

Dygtig leder, der brænder for fondens formål

Innovationsfondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, glæder sig over ansættelsen af fondens nye vicedirektør.

- Jeg er meget tilfreds med, at Ole bliver en del af Innovationsfonden. Ole kommer med stor indsigt i og erfaring fra både industrien og forskningsverdenen, især på det grønne område, som er Innovationsfondens største og vigtigste investeringsområde. Ole er derudover en dygtig leder, som brænder for Innovationsfondens formål om at accelerere innovation, forskning og teknologi til gavn for vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Jeg er sikker på, at Ole bliver en stor gevinst for os alle, siger Anne-Marie Levy Rasmussen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079