23948sdkhjf

Siemens Gamesa lander historisk Ørsted-ordre

Vindmølleproducenten er storleverandør af offshore-møller til Ørsted, men nu har man for første gang landet en onshore-kontrakt.

Den er på 298 MW til Haystack-vindmølleparken i den amerikanske stat Nebraska.

Ordren består af 51 styk SG 5.0-145-vindmøller samt 18 såkaldte safe harbour-vindmøller, der blev brugt som igangsætning af projektet, så det kunne få støtte under den amerikanske PTC-støtteordning. Her vuderes et projekt som værende igangsat, når blot 5 procent af møllerne er under konstruktion.

De første møller skal efter planen leveres i sommeren 2021 og være i drift i fjerde kvartal.

Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 30-årig serviceaftale.

- Ørsted er en nøglepartner inden for offshore-forretningen, og vi er begejstrede for at udvide partnerskabet ind i onshore vind, siger Shannon Sturgil, CEO onshore North America hos Siemens Gamesa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188