23948sdkhjf

Bladt Industries mister direktionsmedlem

Anne Kaptain, som i dag er en del af direktionen i Bladt Industries, har efter knap syv år valgt at forlade den nordjyske stålvirksomhed.

Planen er, at Anne Kaptain vil varetage sit job i direktionen som normalt frem til udgangen af marts 2021.

Administrerende direktør Anders Søe-Jensen udtaler i en pressemeddelelse:

- Anne Kaptain har i sin tid hos Bladt opbygget både vores juridiske afdeling, herunder etableret en velfungerende contract management funktion, og Anne har opbygget Bladts HR-afdeling. Anne har været en stor del af etableringen og opbygningen af vores udenlandske aktiviteter i England, Taiwan og USA, og Anne har stået i spidsen for, at Bladts compliance er på et højt niveau, herunder for eksempel vores CSR-program. Der er ingen tvivl om, at Anne vil blive savnet.

Anne Kaptain udtaler:

- Jeg har været utrolig glad for Bladt, men efter syv meget travle og spændende år i samme virksomhed, og hvor jeg har nydt at opbygge legal, HR og kommunikation/marketing til de kritiske funktioner, som de er i dag, så synes jeg, det er tiden til at prøve noget nyt.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.724