Budweg Caliper tjener trecifret millionbeløb på bygningssalg
Den fynske virksomhed, der opkøber brugte bremsekalipre og renoverer dem, har solgt sit domicil på Industrivej i Odense. Det skriver Fyens.dk.
Danske Leasing har betalt 137 millioner kroner for bygningerne, som man fremover lejer ud til Budweg Caliper.
Salget kommer efter, at kapitalfonden Capidea i 2018 overtog 51,7 procent af aktierne i Budweg.
- Det er naturligt for en kapitalfond at frigøre kapital, det er den måde, de arbejder på. Det er ikke udtryk for, at vi er på vej væk. Virksomheden bliver, hvor den er, og vi har indgået en lang uopsigelig lejekontrakt, ligesom vi har ret til at købe bygningerne tilbage, siger administrerende direktør i Budweg Caliper, Christer Mysling, til Fyens.dk.
Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/stor-odense-fabrik-s%C3%A6lger-bygninger-for-137-millioner-kr