23948sdkhjf

Bito Lagerteknik sagsøger tidligere direktør for millioner

I 2019 kom Bito Lagerteknik, der har nordisk hovedsæde i Odense, ud med et usædvanligt underskud på 35 millioner kroner. Forinden havde den daværende direktør Gustaf Sandahl forladt virksomheden. Det skriver Fyens.dk.

De tyske ejere mener, at den daværende direktør bærer ansvaret for det astronomiske underskud og har derfor valgt at gå rettens vej.

- Vi er overbeviste om, at vi får medhold i det retskrav, vi har gjort gældende overfor den tidligere direktør (blandt andet som følge af nedskrivningerne i regnskabet for 2019), udtaler Winfried Schmuck, øverste direktør i Bito-koncernen ifølge Fyens.dk i en pressemeddelelse.

Gustaf Sandahl oplyser dog til avisen, at han ikke kender til noget retskrav.

- Min advokat og Bito har en korrespondance om en slutopgørelse i forbindelse med mit stop i virksomheden, hvor jeg har et tilgodehavende hos dem, men jeg har ikke hørt, at der skulle være et krav mod mig, siger han til Fyens.dk.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/fik-k%C3%A6mpestort-underskud-lille-odense-firma-forlanger-erstatning-af-tidligere-direkt%C3%B8r

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096