23948sdkhjf

Nyt om navne: Tre nye hos Beckhoff

Efter nytår har automationsvirksomheden ansat tre nye medarbejdere - én i salgsteamet og to i supportteamet.

Peter Bech, 40 år, er blevet ansat som applikationsongeniør med base på kontoret i Kolding.

Han er uddannet elektriker og har flere års erfaring som tekniker og senest inden for automation, med fokus på især PLC og Servo-programmering.

Samtidig er Peter Hedegaard Kristiansen, 37 år, blevet ansat som supportingeniør, også i Kolding.

Han har en kandidatuddannelse indenfor datateknologi og embedded computersystemer fra Syddansk Universitet i Odense. Samtidig har han flere års erfaring som udviklingsingeniør og softwareudvikler.

Sidst men ikke mindst er Tommy Østergaard, 48 år, blevet ansat som salgsingeniør med base på kontoret i Hobro.

Han er udlært elektromekaniker og efterfølgende elektroteknikker fra Ålborg Maskinmesterskole, og bliver med sine mange års erfaring fra branchen indenfor teknik, service og de seneste 4 år med direkte salg, nu en del af det samlede salgsteam i Beckhoff.

Her kommer Tommy Østergaard hovedsagelig til at varetage kontakten til virksomhedens eksisterende kunder i Midt- og Nordjylland.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.25