23948sdkhjf

Diesel-gigant brød loven i sag om IC3-tog

Motorgiganten Deutz brød loven, da man fra 2010 og frem forhindrede danske Fleco i at få de nødvendige reservedele leveret til service af DSB’s IC3-tog

Den tyske motorproducent Deutz er blevet kendt skyldige ved Sø- og Handelsretten for brud på såvel Konkurrenceloven som EU-konkurrencelovgivningen omkring service af DSB’s IC3-tog.

Sagen rullede tilbage i 2010, hvor den danske Fleco havde indgået aftale med DSB om reparation og service af de danske IC3-tog, der er drevet af dieselmotorer.

Men Fleco blev i sommeren 2010 bremset i at udføre opgaven, fordi Deutz bevidst gennem sin danske forhandler Diesel Motor Nordic forhindrede Fleco i at få fat i de nødvendige unikke reservedele til motorerne. Det slår Sø og Handelsretten fast i dommen.

Dommen er endnu ikke offentlig, da den først skal renses for fortrolige oplysninger, men Konkurrencestyrelsen har set dommen og sendt en sammenfatning ud som pressemeddelelse.

Her fremgår det:

".. at Deutz i sommeren 2010 iværksatte leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel til Fleco af de unikke reservedele med henblik på at forhindre Fleco i at opfylde sin kontrakt med DSB."

".. at Deutz har misbrugt sin dominerende stilling ved konsekvent og systematisk at have forhindret parallelhandel med unikke Deutz-reservedele til Fleco og ved at have iværksat leveringsnægtelse af samme, jf. konkurrencelovens § 11 og TEUF artikel 102."

"På den anførte baggrund tiltræder retten af de af Konkurrenceankenævnet anførte grunde i det hele, at Diesel Motor Nordic og Deutz i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101 indgik en aftale om hindring af parallelimport og passivt salg af reservedele fra Deutz’ forhandlernetværk til brug for renovering og vedligehold af DSB’s TCD2015-motorer, og at denne aftale havde til formål at begrænse konkurrencen."

Du kan læse mere om dommen og om Fleco-direktør Michael Sjøgaards reaktion på det langstrakte sagsforløb på jernindustri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125