23948sdkhjf

Hjernø investerer for at følge med væksten

De sidste måneder af 2020 var de travleste i Hjernø Værktøjsfabriks historie. Det oplyser virksomheder på sin hjemmeside.

Derfor opruster man nu med indkøbet af to nye 5-aksede CNC-centre- den ene med tilknyttet robot – samt en omfattede opgradering af opmålingsudstyr og pallettesystemer.

- Baseret på det seneste halve år tror vi på fortsat vækst ind i 2021. Det har været velgørende at mærke, at vi trods en coronakrise kunne vækste i 2020 og nu kigger ind i 2021 med store forventninger, siger administrerende direktør Aage Agergaard.

- Der er tale om noget meget avanceret udstyr, som ud over at øge vores kapacitet og kvalitetssikring yderligere skal være med til at sikre en bedre overgang mellem vores dag- og aftenhold, da opmålingsudstyr og pallettesystemer vil være medvirkende til at øge overskueligheden i opgaverne fra det ene hold til det andet, forklarer Aage Agergaard.

Maskiner og udstyr ventes leveret i løbet af februar eller marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082