23948sdkhjf

Hempel henter marinetopchef fra Jotun

Danske Hempel har hyret en ny "head of marine", som indtræder i Hempels direktion.

Det er den hidtidige globale salgsdirektør for konkurrenten Jotun, Alexander Enström, der efter 14 år nu træder et betydeligt trin op af karrierestigen hos konkurrenten.

Den danske producent af skibsmaling har en ambition om at fordoble sin størrelse frem til 2025.

- Jeg er meget glad for, at det lykkedes os at tiltrække Alexander Enström til vores team. Han er en gennemprøvet global leder med en dyb forståelse af marine kundebehov. Han vil tilføje lederskab og erfaring til vores marinehold og vil spille en vigtig rolle i at hjælpe os med at nå vores mål om at blive førende inden for det marine segment, siger Lars Petersson, CEO i Hempel.

Som ny Hempel-vicepræsident og marinechef vil Alexander Enström være medlem af Hempels operational management board, der er ansvarlig for Hempels marine-forretning.

- Jeg er meget begejstret for at blive medlem af Hempel, som er en stor virksomhed med et stærkt formål og en unik kultur, siger Alexander Enström.

Alexander Enström skal fremover lede Hempels nye globale marineorganisation, der er etableret per 1. februar 2021.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084