23948sdkhjf

Siemens Gamesa øjner rekordordre

Det spanske energiselskab Iberdrola har valgt Siemens Gamesa som foretrukken leverandør til det britiske havmøllepark-kompleks East Anglia Hub.

East Anglia Hub består af tre faser One North, Two og Three. Indtil videre er der kun blevet givet plantilladelse til den 1,4 GW store fase tre, mens de britiske myndigheder stadig er i planlægningsfasen med One North på 800 MW og Two på 900 MW.

- Vi er begejstrede for at indtræde i partnerskab med Iberdrola frem mod næste CfD-auktion, hvor vi potentielt kan konstruere endnu en verdensførende vindmøllepark, East Anglia Hub, som efterfølger til den succesfulde færdiggørelse af East Anglia One-projektet i 2020, siger Andreas Nauen, CEO hos Siemens Gamesa.

Vindmølleproducenten byggede East Anglia One i samarbejde med ScottishPower Renewables, som er en del af Iberdrola. Den 714 MW store havmøllepark består af 102 styk 7 MW-vindmøller, som på det tidspunkt var Siemens Gamesas største.

Byggeriet af East Anglia Three begynder efter planen i 2023 og skal være færdigt i 2026.

Bliver hele East Anglia Hub’en sat i værk, vil den kunne levere cirka 7,5 procent de 40 GW offshore-vind, som Storbritannien planlægger at have opført i 2030.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094