23948sdkhjf

Historisk få konkurser i metalindustrien i 2020

Antallet af metalvirksomheder, der gik konkurs i 2020 faldt med 32 procent i forhold til 2019. Den store nedgang i antallet af konkurser skyldes ifølge Tekniq Arbejdsgiverne blandt andet statens hjælpepakker, og at branchen stod stærkt, inden coronakrisen ramte.

- Generelt gik meget få virksomheder konkurs i 2020, og metalindustrien er ingen undtagelse. Kombinationen af en branche, der stod på et solidt fundament i årets begyndelse, og hjælpepakker i form af for eksempel lønkompensation, har naturligvis hjulpet branchen på vej, siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

I alt 305 fuldtidsjobs blev ramt af konkurserne i metalindustrien i 2020. Det svarer til 65 procent i forhold til niveauet i 2019.

- Selvom tallene lige nu ser ok ud, så er der en generel bekymring for, at antallet af virksomheder, der går konkurs, snart vil stige. Det gælder især for de nedlukkede brancher, men også for de eksporterende, da mulighederne for eksport har været og fortsat er begrænset, hvilket spiller en stor rolle for omsætningen i mange virksomheder, siger Maria Schougaard Berntsen.

Samlet set gik 2.221 virksomheder konkurs i 2020, hvor der er ansatte og/eller en omsætning over en million. Og de friske januar-tal fra Danmarks Statistik viser, at 2021 startede ud med en rigtig hård måned, hvor antallet af konkurser ligger 40 procent højere end samme tid sidste år.

- En enkelt dårlig måned vælter ikke læsset, men det er selvfølgelig vigtigt, at der kommer nye penge i kassen – også for metalvirksomhederne. Derfor er det også bydende nødvendigt, at der hurtigst muligt kommer en plan for, hvordan vi klogt kan genåbne, så både efterspørgslen fra virksomheder og private kan rette sig op, siger Maria Schougaard Berntsen, og fortsætter:

- Mange virksomheder i de delbrancher, hvor coronapandemien har reduceret efterspørgslen eller lukket butikker ned, har nu i hele 2020 trukket på opsparingen og suppleret med hjælpepakker for at holde sig i live. Hvis opsparingen løber tør, før der åbnes op, ender det jo desværre i flere konkurser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082