23948sdkhjf

Robotindustrien står over for massehyringer

Corona-pandemien har i høj grad været med til at booste efterspørgslen på robotløsninger og nu står branchen overfor at skulle hyre i stor stil. Det skriver Finans.dk.

Hos flere af de fremtrædende danske robotvirksomheder forudser man nu, at der i den kommende tid bliver brug for flere medarbejdere til at matche den globale efterspørgsel.

- De sidste tre måneder har vi mandet kraftigt op på produktionen igen, efter i en kort periode at have skåret lidt ned, så vores medarbejdere er lidt hårdt prøvet i forhold til at køre med meget kort tidshorisont og hele tiden forsøge at tilpasse virksomheden efter de hurtigt skiftende forhold i markedet, siger Claus Risager, CEO for Blue Ocean Robotics, til Finans. 

Hos Blue Ocean regner man med at skulle hyre 50-100 nye medarbejdere i løbet af 2021.

300 virksomheder udgør den danske automations- og robotklynge, og der er omkring 8.500 ansatte.

Analysebureauet Damvad anslår, at hvis robotklyngen følger vækstprognoserne for robotbranchen, så vil der allerede i 2025 være 25.000 medarbejdere i de danske robotvirksomheder.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE12720733/krisen-gav-robotindustrien-et-skub-nu-venter-et-ansaettelsesboom/?ctxref=forside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089