Mekoprint investerer i tre Salvagnini-centre
Mekoprint’s metal-division har de seneste to måneder investeret massivt i topmoderne pladebearbejdningsmaskiner fra Salvagnini.
Takket være bukkecentrets værktøjsveksler og fiberlaserens geometriske alsidighed kan ganske små serier køres ligeså effektivt som lange serier.
Højhastigheds fiberlaser med pladelager og plukkerobot
Udover den komplette produktionslinje har Mekoprint netop afgivet endnu en ordre, denne gang på en Salvagnini L5Xe-fiberlaser, igen med alle tænkelige optioner og højeste automatiseringsgrad.
Her håndteres emnerne fra 12 hylders pladelager, til færdig stablet emne, alt i én automatiseret arbejdsgang.
Anlægget bliver det første af sin art i hele Nordeuropa. Med et energiforbrug på 70 % mindre end ved traditionel laserskæring bidrager den nye investering ikke kun økonomisk, men i høj grad også til Mekoprint’s miljørigtige profil.
- Mekoprints metaldivision i Aalborg Øst er en meget alsidig og vækstorienteret underleverandør, som producerer instrumentboksløsninger, kabinetter og diverse pladebearbejdning i stål, rustfri stål og aluminium, forklarer Mekoprint’s direktør og ejer Esben Kold.
- Med investeringen i det højeffektive og meget automatiserede pladebearbejdningsudstyr fra Salvagnini har Mekoprint taget et langt spring ind i fremtiden. Vores kunder er mellemstore og store industrikoncerner i Europa, som stiller store krav til hurtig produktudvikling, høj ensartet kvalitet og fleksible leverancer - og ikke mindst til konkurrencedygtige priser. På alle disse faktorer understøtter Salvagnini-udstyret Mekoprints fortsatte ambition om at være markedets foretrukne metalleverandør, fortsætter han.