23948sdkhjf

Danske Energi Service skal levere pumpehuse til sydjysk fjernvarmeselskab

Efter en grundig afspritning, blev der for nyligt givet håndslag mellem Tvis, der står for fjernvarmeforsyningen i Trekantområdet, og Danske Energi Service.

Dansk Energi Service skal levere tre nøglefærdige pumpehuse til fjernvarmeforsyningen.

Pumpehusene, som bliver leveret over sommeren 2021, skal anvendes til en større udvidelse af Tvis’ transmissionsnet i Trekantområdet.

Pumpehusene, der fremstilles på værkstedet hos Dansk Energi Service, leveres nøglefærdige inklusiv rør- og elinstallationer, ligesom Dansk Energi Service står for færdigmonteringen på installationsstederne.

Hvert pumpehus har et areal på 28 kvadratmeter og laves af DS Staal sandwich-paneler monteret på en fabriksfremstillet betonplade.

Rørinstallationerne er 200 mm i diameter og designet til et tryk på 25 bar og en temperatur på 120 grader.

- Vi er glade for at kunne tildele Dansk Energi Service denne opgave, og vi glæder os til at se de færdige installationer. De er med til at give os muligheden for at udbrede den grønne fjernvarme endnu længere i Trekantområdet, og dermed bidrage til den grønne omstilling, siger Anders Jepsen projektchef hos Tvis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109