23948sdkhjf

Trods røde tal: Vestfrost har ansat 50 siden efteråret

2020 endte med det, som ledelsen betegner som et ”generelt utilfredsstillende” resultat hos Vestfrost. Det skriver JydskeVestkysten.

Omsætningen steg ganske vist med 20 procent til 445 millioner kroner, men resultat før skat endte alligevel med et underskud på 9 millioner kroner. Det var dog 13 millioner kroner bedre end året før.

Underskuddet skyldes til dels coronakrisen, som ramte virksomheden hårdt i foråret med faldende ordreindgang, og dels problemer med indkøring af en ny fabrik i Ungarn.

Til gengæld forventer administrerende direktør Lars Christensen, at Vestfrost kommer ud af 2021 med et lille plus, selv om det også bliver et udfordrende år.

- Vi er kommet bedre end forventet fra start i 2021. Der er travlhed i fabrikkerne, idet ordreindgangen har været god. Faktisk har vi siden efteråret ansat 50 nye kolleger heraf godt 30 til de to fabrikker i Danmark. Det glæder vi os over, og ikke mindst over, at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi har oplevet stor søgning til de åbne stillinger, siger han til JydskeVestkysten.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/esbjergensisk-signaturvirksomhed-fortsatte-med-r%C3%B8d-bundlinje-trods-stor-fremgang-i-sv%C3%A6rt-%C3%A5r

A/S Vestfrost
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 445,8 370,7
Driftsresultat -4,5 -18,5
Resultat før skat -9,0 -22,2
Årets resultat -6,6 -17,8
Balancesum 403,0 394,5
Egenkapital 143,9 162,6
Antal ansatte 410 380
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079