23948sdkhjf

Henkel præsenterer rekordresultat

Den tyske koncern, der blandt andet producerer overfladebehandlingsmidler, kom flot ud af 2011.
Henkel-koncernen havde i 2011 en salgsfremgang på 3,4 % og endte således med en samlet omsætning på 15,605 mia. euro. Samtidig steg driftsresultatet med 9,0 % til 2,029 mia. euro

- 2011 var endnu et godt år for Henkel. Trods massive udfordringer med volatile økonomiske forhold nåede vi vores ambitiøse mål - og nogle har vi endda overgået. Resultaterne er højere end nogensinde før, siger Henkels administrerende direktør Kasper Rørsted.

- En af de vigtigste årsager til, at Henkel har klaret sig så godt, er, at vi har styrket vores position på de nye markeder markant, hvormed vi endnu engang har præsteret en tocifret vækststigning. Vi klarede os markant bedre i 2011 og lagde dermed fremtidens hjørnesten for Henkels fortsatte succes. Vi er dermed sikre på, at vi vil nå de mål for regnskabsåret 2012, som vi satte i 2008.

Kasper Rørsted har tidligere givet udtryk for følgende forventninger til regnskabsåret 2012:

- De økonomiske forhold er fortsat vanskelige. De er betydeligt mere volatile i dag i forhold til tidligere. Derfor bliver vi hele tiden nødt til at tilpasse os for at kunne reagere hurtigere og smidigere på ændringer i vores markeder. Men vi mener også, at Henkel er i en god position. Vi forventer en vækst i organisk salg i regnskabsåret 2012 på et sted mellem 3 og 5 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078