23948sdkhjf

Fagligt udvalg bag VTM Summit 2022 er på plads

I midten af marts mødtes arrangørerne bag VTM Summit 2022, Teknovation og Odense Congress Center, med udvalgte virksomheder og udstillere på VTM for at beslutte fremtiden for den kommende messe.

Mødet fandt sted virtuelt, og selvom Covid-19 og restriktionerne er en ukendt faktor, besluttede virksomhederne enstemmigt at bakke op om VTM Summit 2022.

I mødet deltog DMG Mori Denmark, Duroc Machine Tool og Flextek sammen med værktøjsleverandørerne Seco Tools, Kyocera Unimerco og OSG Scandinavia samt robotintegratoren QRS. Mødet mundede desuden ud i, at de syv virksomheder bliver det faglige udvalg bag VTM Summit 2022.

- Vi er glade for den opbakning, vi har mærket fra branchen og de syv virksomheder i vores faglige udvalg. Det bekræfter os endnu engang i, at den danske metalindustri har brug for sit eget mødested, og som det ser ud lige nu med vaccinationer og genåbning af samfundet, ser det jo ud til at kunne lade sig gøre i februar 2022, siger Krista Kristensen, projektleder og messeansvarlig for VTM Summit 2022, og fortsætter:

 - Samtidig kommer VTM Summit 2022 til at ligge godt som en naturlig dansk opfølgning på EMO 2021-messen i Milano, der skal afholdes til efteråret.

Arbejdet med VTM Summit 2022 har været i gang længe, og man arbejder blandt andet videre med områderne Made in Metal og Ismart. Made in Metal blev introduceret til den seneste messe og er et område, som kommer til at vise vejen fra design, form og værktøj til det færdige produkt.

Ismart bliver en integration af additive manufacturing, 3D-print og smart manufacturing, hvor omdrejningspunktet er intelligent solutions, manufacturing, automation, robots & technology, som til sammen danner Ismart.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Læs mere om: VTM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113