23948sdkhjf

Fordoblede kobberpriser kan blive guld værd for FLSmidth

Kobberprisen er næsten fordoblet det seneste års tid, og det kan få mineselskaber verden over til at intensivere udvindingen af det røde metal.

Danske FLSmidth er netop storleverandør af udstyr til kobberminer, og her forventer divisionsdirektør Mikko Keto, at man mindst vil kunne matche den forventede vækst på markedet på 3-5 procent. Det skriver Børsen.

- Jeg tror, at fremtiden bringer forbedringer i form af volumen og lønsomhed. Nogle af vores kunder skaber lige nu rekordresultater, og nogle af pengene vil blive brugt på udvidelser, siger Mikko Keto til avisen.

FLSmidth omsatte i 2020 for 10,6 milliarder kroner i sin minedivision og havde et driftsresultat (ebit) på 655 millioner. Den samlede ordrebeholdning var ved indgangen af 2021 på 9,1 milliarder kroner.

Artiklen er en del af temaet Råvarer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08