23948sdkhjf

I dag starter Hannover Messe med beskedent dansk bidrag

I dag åbner Hannover Messe – igen i år bliver der tale om en digital udgave, da coronakrisen har lukket grænser verden over.

På trods af de mange hindringer er arrangørerne klar med en messe, som bliver bakket op af cirka 1.800 udstillere.

I år er der på messen blandt andet fokus på kunstig intelligens, industri 4.0, CO2-neutral produktion, logistik 4.0 og e-mobilitet.

- I den kommende uge vil Hannover Messe hjemmeside være en global viden- og netværksplatform for besøgende fra produktions- og energiindustrierne. På trods af pandemien og forsamlingsforbud bringer vi teknologileverandører og kunder sammen til den sædvanlige tid i april, siger Jochen Köckler, CEO for Deutsche Messe, der står bag Hannover Messe.

De danske udstillere på Hannover 2021

Brd. Klee

Dansk Sintermetal

Løgstrup Steel

Hagens Fjedre

Niebuhr Gears

Traditionen tro er der masser af produktnyheder i messens Expo-område – det har coronakrisen ikke lavet om på. Her vil der i år være udstillet cirka 7.000 forskellige produkter, hvoraf cirka 1.700 er verdenspremierer. Derudover præsenteres der cirka 400 udviklingsprojekter. Programmet inkluderer 750 livepræsentationer og 750 produktvideoer.

Traditionen tro har danske virksomheder været talrigt til stede på den tyske messe. Det har coronakrisen dog lavet om på. Blot fem danske virksomheder er med på årets messe.

Den danske fællesstand, som er arrangeret af Danish Export Association, har i år blot to udstillere mod de normale cirka 30.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091