23948sdkhjf

Svejsemesse trækker stikket: Vi ses først i 2023

Messen Essen har opgivet at gennemføre årets Schweissen & Schneiden, som skulle være holdt 13.-17. september. I stedet plænlgges den næste Schweissen & Schneiden til 11.-15. september 2023.

- De nugældende rejserestriktioner taget i betragtning vil vi ikke være i stand til at levere en virkelig verdensmesse i år. Det skal også ses i forhold til, at ledetiden for vores udstillere på komplekse højteknologiske anlæg er flere måneder.

Det udtaler adm. direktør for Messen Essen Oliver P. Kuhrt i en pressemeddelelse.

Messe Essen lægger således vægt på, at der erfaringsmæssigt er deltagere fra over 120 lande på Schweissen & Schneiden, og at det ville være umuligt at gennemføre i år.

At der er tale om langtidsplanlægning op til messen bliver understreget af Konrad Mohr, som er market unit director hos Air Liquide:

- Vi starter sædvanligvis planlægning af vores deltagelse i messen mere end et år før, og vi investerer mange kræfter i at præsentere vores produkter og services til et stort publikum. Hvis man holdt messen i år ville det uundgåeligt være gennemført med betydelige restriktioner, som vi også pålægger os selv i Air Liquide for at sætte en stopper for pandemien, siger han

Konference gennemføres

Mens messen altså bliver aflyst i år, så vil Messe Essen stadig gennemføre en række fysiske arrangementer i det tyske svejseforbund DVS på de oprindelige datoer 13.-17. september i år. Det gælder DVS kongressen, DVS Campus og DVS-komitemøder.

Den sidste Schweissen & Scheiden messe blev holdt i 2017, hvor der deltog 1030 udstillere, og der var omkring 50.000 besøgende fra mere end 120 lande.

Artiklen er en del af temaet Svejsning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078