23948sdkhjf

Sofies nye karrierevej blev industrien

Sofie Nielsen på 24 år er uddannet handelsassistent og senere webintegrator. Hun havde svært ved at finde arbejde efter endt uddannelse, og i dag er hun i lære som industritekniker hos cylinderproducenten Hydraflex i Viborg.

- Min guide på kommunen sagde, at når jeg nu vidste noget om at kode, kunne jeg så overveje uddannelsen som industritekniker. Jeg var så heldig at få en praktikplads i to måneder. Hvorefter de ikke rigtigt har givet slip på mig siden," forklarer Sofie Nielsen, som i dag er en af de i alt 34 ansatte hos cylinderproducenten.

Praktikpladskonsulent på erhvervsskolen Mercantec Sofie Nielsen med kontakten til forskellige virksomheder, heriblandt Hydraflex, som har et tæt samarbejde med Mercantec inden for uddannelse, efteruddannelse og opkvalificeringskurser inden for jern og metal-området.

En måneds virksomhedspraktik blev til to måneder, og Sofie Nielsen blev tilbudt en læreplads. Mens hun ventede på at starte på uddannelsen og under grundforløbet arbejdede hun hos Hydraflex som løsarbejder.

- Jeg har lært så meget her, som jeg kan bruge på skolen. Jeg ved ikke, om det som sådan giver mig en fordel, at jeg kender til kodning. Men jeg kender nogle principper, der letter arbejdet ved computeren lidt," fortæller Sofie Nielsen, der kan kalde sig udlært industritekniker i sommeren 2023.

De fire lærlinge er fordelt ud over den 4.400 kvadratmeter store fabrik, og arbejder i forskellige teams og turnusser. Sofie Nielsen arbejder på aftenholdet. Så hun møder ind, når de andre har fyraften.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens faglærte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12