23948sdkhjf

Stadig røde tal hos Varo Specialmaskiner

På trods af en pæn fremgang i omsætningen kom Varo Specialmaskiner ikke ud af 2010/2011 med overskud.
Den samlede nettoomsætning endte på 100,6 mio. kr. i 2010/2011, og det svarede til en fremgang på 12,6 mio. kr. sammenlignet med året før. I samme periode faldt resultatet før skat dog med 0,4 mio. kr. og endte med et underskud på 3,0 mio. kr.

- Både koncern- og moderselskabets resultat er særdeles utilfredsstillende. Resultatet er i høj grad en følge af et fortsat vanskeligt marked grundet den samfundsøkonomiske udvikling i Europa kombineret med et enkeltstående udviklingsprojekt for en stor international kunde, som har vist sig langt dyrere at gennemføre end kalkuleret, skriver Varo Specialmaskiner i sit årsregnskab.

Positiv udvikling hos Campen Machinery
Også koncernens datterselskaber har været ramt af den økonomiske krise. Varo Proces Equipment kom ud af 2010/2011 med et tilfredsstillende nul-resultat efter et underskud efter skat på 0,7 mio. kr. året før. Campen Machinery nåede et særdeles tilfredsstillende overskud efter skat på 2,4 mio. kr., hvilket er godt 1 mio. kr. bedre end året før, og Bjørnkjær Maskinfabrik fik et utilfredsstillende resultat på -0,2 mio. kr. mod et minus på 31.000 kr. i 2009/2010. Sidst men ikke mindst kom Varo Pakkesystemer ud af 2010/2011 med et utilfredsstillende resultat på -2,1 mio. kr. mod -1,3 mio. kr. i 2009/2010.

Mod slutningen af 2010/2011 kunne Varo Specialmaskiner dog konstatere en tilfredsstillende fremgang i ordreindgangen fra især de udenlandske kunder, så derfor kalkulerer man med vækst i omsætningen og ”et tilfredsstillende overskud i 2011/2012.

- Som modtræk til den økonomiske udvikling i Danmark og fortsat udflytning af produktionsvirksomheder, er der igangsat en række tiltag for at øge salget af mange af koncernens unikke maskiner til nye udenlandske markeder. Dette arbejde vil blive intensiveret i det kommende år og ventes på kort sigt at indebære en belastning af resultatet, skriver Varo Specialmaskiner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141