23948sdkhjf

Nyt om navne: Fra italiensk passion til franske specialiteter.

Med mere end 40 års erfaring indenfor metal- og stålbranchen, er Erik Mylius Jensen en mand, der kender sit gebet, hvilket er præcis hvad JMS Danmark har søgt efter til opsøgende salg af specialstål og metaller.

Han har senest været ansat en årrække hos italienskejede Inox i Ry, hvor han solgte rustfri stål, men blev i januar ledig. Det blev observeret af Bent Edal Pedersen hos JMS Danmark, som de seneste tre år har været i gang med at opbygge en handelsvirksomhed for franske Jacquet Metal Service, og de to lavede hurtigt en aftale.

JMS Danmark er specialiseret i at levere blandt andet plade, stang og rør i rustfri stål, nikkellegeringer, titan og legeret stål. Det er primært produkter, der ikke er hyldevarer i Danmark, og som derfor hentes hjem fra egne eller eksterne lagre i Europa.

Erik Mylius Jensen startede den 3. maj, og skal ud fra sit hjemmekontor i Østjylland primært tage hånd om jyske kunder. I forvejen er Leif Hansen ansat som salgskonsulent, der ligeledes tager sig af jyske og fynske kunder. Bent Edal Pedersen tager sig af Sjælland og et par enkelte andre kunder.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094