23948sdkhjf

Bilwinco venter røde tal til sorte

Hjørring-virksomheden Bilwinco, der producerer veje- og pakkeløsninger til fødevareindustrien, kom ud af 2020 med et overskud før skat på 0,1 millioner kroner.

Dermed har man fået vendt udviklingen fra året før, hvor man hentede et underskud på 0,6 millioner kroner.

Indehaver og direktør Claus Mohr Pedersen holdt ellers vejret, da coronakrisen brød ud sidste forår, men det viste sig heldigvis, at krisen hurtigt var blæst over for den nordjyske virksomhed.

- Ordreindgangen faldt langt ned. Men vi fik stadigvæk masser af forespørgsler, og vi kunne så efter sommerferien mærke, hvordan alt accelererede igen. Så kom pludselig alle de ordrer, som vi havde forventet skulle komme i de tre måneder forinden. Og det er steget med efterspørgsler lige siden, siger Claus Mohr Pedersen til Nordjyske.

Vakuumet under forårets nedlukning benyttede han til gengæld til at få virksomheden skåret til, og i den forbindelse blev 15 medarbejdere afskediget.

Med virksomheden skåret til er Claus Mohr Pedersen til gengæld også optimistisk med hensyn til fremtiden.

- Forventningerne til det kommende år er rigtigt gode - og også bedre end 2020. Vi følger faktisk alle tallene på nuværende tidspunkt, så det ser ud til, at vi kommer i mål på den rigtige måde, siger han til Nordjyske.

Originalartikel: https://nordjyske.dk/nyheder/hjoerring/han-investerede-millioner-i-sin-droem-det-viste-sig-at-vaere-et-fallitbo/f20758a9-e9ef-4252-aabc-b8878bcdc070

Bilwinco A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 32,7 37,4
Driftsresultat 1,1 0,6
Resultat før skat 0,1 -0,6
Årets resultat 3,4 -3,2
Balancesum 39,1 37,2
Egenkapital -1,0 -4,0
Antal ansatte 49 61
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079