23948sdkhjf

Støbeproces skal forbedres med hjælp fra DTU-forsker

Støberiet Tasso i Odense har ansat en erhvervs-ph.d., Ashish Chawla, til at hjælpe med en bedre forståelse og styring af støberiets processer.

Tasso regner med, at en matematisk model sammen med procesmålinger af støbningen vil give en større forståelse for støbningen.

- Min opgave er at sikre en øget automatisering af virksomhedens støbeproces, som både vil forbedre kvaliteten og give en mere robust og bæredygtig produktion. Den første del af arbejdet har bestået i at udvikle en matematisk model af processen, der bygger på et fundament af videnskab og fysiske love, siger Ashish Chawla.

Ved hjælp af modellens simuleringer får virksomheden adgang til en større forståelse af den størkning, der sker i støbeproces. Det giver mulighed for at styre processen og dermed gøre den så ensartet og forudsigelig som muligt.

 Kontrolstrategi

Det næste skridt bliver at identificere og undersøge de kritiske parametre i processen. Herefter kan en strategi for kontrollen af den fastlægges. Den gennemføres ved hjælp af data fra sensorer placeret i produktionen, statistiske teknikker og kunstig intelligens.

Tasso producerer strengstøbt støbejern til brug i blandt andet pumper, kompressorer og industrimaskiner og har gennem tiden samarbejdet med både DTU og Syddansk Universitet om flere mindre opgaver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095